Størrelsen af udposningerne i lungerne (PAVM) kan variere meget, fra ganske små, næsten usynlige til meget store 8> 10 centimeter. Udposningerne som er relativt normale, hos Olser patienter, kan være farlige idet udposningen leder blodet udenom det normale lungevæv herved får blodet ikke mulighed for at optage ilt.
De symptomer, der kan forekomme, er især åndenød ved anstrengelse, i svære tilfælde bleg og blålig hud og enkelte kan hoste blod op. Personer med en udposning på lungekar har øget risiko for at få blodpropper og
eller byld i hjernen indtil lungekar-udposningen er behandlet.

Lungevævet har normalt en rensende filterfunktion. Således vil bakterier og små blodpropper fanges i lungerne og derved ikke passere ud i blodbanen. I de tilfælde, hvor der konstateres udposninger på lungeblodåren, er filterfunktionen svækket. Patienter med en udposning har derfor en større risiko for at få blodpropper end andre mennesker, endvidere er der en betydelig øget risiko for at rammes af en byld i hjernen.
Ubehandlet kan en lungekarforandring derfor ende med invaliditet eller for tidlig død. Det er derfor vigtigt at blive undersøgt, så behandling kan iværksættes.

Undersøgelsen forgår normalt ved en røntgenundersøgelse med kontrastvæske og i vanskelige tilfælde af en CT scanning.

Hos halvdelen af de patienter som har PAMV, har der tidligere været symptomer i form af åndenød ved anstrengelse.

Lungeudposninger vokser mest når personen selv vokser og ved graviditet.

Behandling af lungeudposninger består i aflukning af karret ved at udfylde det med en metalspiral, en såkaldt embolisering – et indgreb hvor man fører et kateder ind i den store Vene i lysken, og fører et langt rør frem gennem venen og gennem den naturlige vej i hjertet frem til de angrebne kar i lungerne – her sætter man en mikroskopisk spiral (coil) af i karret, dette medføre at der opstår en ”blodprop” i udposningen således at blodet føres uden om udposningen. Behandlingen er nem at komme over og kun meget sjældent forbundet med komplikationer. De blodkar der lukkes forbliver lukket, men hos nogle patienter er der flere blodkar der kræver behandling. Derfor planlægges kontrol efter behandlingen

Hos nogle patienter er der efter behandlingen fortsat små utætheder. For at undgå at bakterier i blodet sætter sig til byld i hjernen, anbefaler man disse patienter at tage forebyggende antibiotika når risikoen er størst, fex. ved tandlægebesøg og andre operative indgreb.

(kilde OUH)