Deltamponering med vat, er altid nemt og godt – gerne med vattet vædet med vaselin eller lignende så det ikke ”sætter sig fast” og trækker sårskorpen med af når man tager det ud – Metholatum er også godt til at komme på vattet, det giver en god fornemmelse af luft i næsebordet, og får karrene til at trække sig sammen.

Vat vædet i Lidokain/adrenalin (kar sammentrækkende og lokalbedøvende) giver også en meget god blødningsstoppende effekt, men det er jo ikke et middel vi sådan lige har ved hånden.

IS, masser af is – det er altid godt, knust til at have i munden og presse op i ganevægen, og som klumper i en plastikposte til at holde uden på næsen.

Har du andre gode fif så send os en mail på webmaster@osler.dk

Rapid RHINO – en tamponade som er utrolig nem at sætte op, den glider lige i, pga. den gel den er præpareret med, nem at dosere opblæsningen af, der05 bruges luft og ikke væske, og ikke mindst – når den skal ud glider den lige så stille ud.Den kan du altså sagtens lære at sætte op selv – lige til at have i tasken.Rihno laves fra 3,5 cm og op til 12 cm – til de meget bagudliggende blødninger. Rihno lægge i sterilt vand i 30 sekunder, herunder “aktiveres” gelén, og den bliver “fedtet” – og dejlig nem at sætte op. (Se video her) derefter pumper man luft i efter behag, og kan mens den sidder i justere trykket via sprøjten.

Desværre kan vi som patienter ikke købe Rapid Rhino på et apotek i Danmark. Den findes på sygehuse og hos ØNH-læger. Nogle speciallæger betragter Rapid som et nødvendigt hjemmemiddel, andre ikke og så kan det være vanskeligt at få fat i en Rapid.

Anvendelse af Rapid er højt værdsat af nogle af vore medlemmer. Disse medlemmer kan selv “montere” en Rapid og dermed hjælper den straks og stopper blødningen og medlemmet undgår at skulle køre til skadestuen, der sandsynligvis alligevel ville anvende en Rapid.

Bestyrelsens råd er, at lider du meget af næseblod og ofte har vanskelig ved at stoppe blødningen, så bed ØNH-afdelingen på et hospital om at få undervisning i anvendelsen og få derefter et antal Rapid udleveret. Det er naturligvis ikke sikkert, at du bryder dig om at få en blødning stoppet med en Rapid. Men prøv at få kyndig vejledning og lad en kyndig behandler “montere” Rapid første gang. Så vil du lynhurtigt finde ud af, om det er noget for dig.

 

 

 

01Tamponering med ”kæp”  (Pope Epistaxis Packing) – som er en 10 cm lang smal tamponade, som er forsynet med en sytråd i den ene ende – (til at sikre den mod at løbe bagover) den udvider sig mange mange gange ved kontakt med væske (blod/vand) – for at gøre opsættelsen lettere, smøres den på den smalle kant med lidt vandbaseret salve, vent et øjeblik til ”kæppen” er begyndt at blive blød i kanten, indfør den i næsen, og sprøjt ca. 10 milliliter vand (fra engangssprøjte) ind på ”kæppen” – den udvider sig øjeblikkeligt og laver kompres i næsen,    blødningen stopper øjeblikkeligt (formodentlig indeholder den noget koagulerende stof, som fremmer processen)

Den er behagelig (hvis man da kan sige det om noget stoppet op i næsen), og er meget nem at udtage efter 1 < 2 døgn – sprøjt blot 10 ml. varmt vand på den, udefra, vent et øjeblik og træk den roligt ud af næsen.

Bagdel – hvis man forpasser tiden fra man smører den og til den sættes op, bliver den blød (og udvidet) og kan ikke indføres i næsen.

02

En anden ballon (Bivona Silicone Epistaxis) er en lang sag med 2 balloner, en lille som udvider sig bagest i næsen (stopper bagtil og forhindrer blodet i at
løbe bagud) – og en lidt større som tamponerer selve næsen. – meget generende (stiv) at have i, svær at lægge og justere vandtrykket i.

03

Tamponering med ballon – der er mange typer – en forholdsvis kort (Seifert/Simpson)  den lægges op smurt med vaselin eller lignende, og fyldes med vand fra en engangssprøjte, fordelen er at patienten selv kan ”justere” vandmængden op og ned, hvis den
”generer” eller hvis det stadig sivebløder.
Bagdelen er at den er forholdsvis kort og ikke kan nå bagud liggende blødninger.
Nem at sætte op – kan læres af patienten selv.

 

 

 

Kompression med gase (eller med Stryphnon meshe, en gase som er præpareret med et blod koagulerende middel) – 2cm bred – ca. 3 meter – smurt i 04vaselin, eller lignende, (så det nemmere kan tages ud efter brug) – næsen tamponeres ud med gasen, som sikres i den ydere ende af næsen med sytråd og plaster – skal som regel sidde 2 døgn og fjernes af lægen igen. Kan være ganske ubehagelig at gå rundt med og ikke alle læger er ”verdensmester” i at lægge den.

En hjælp til dem som stræber efter at blive verdensmestre, er at klippe spidsen af et tyndt urinvejskateder, anlægge det i næsen, fylde vand på og trække fremefter, således at næsen ”lukkes” bagtil, herefter kan der tamponeres på normal vis (medens man samtidig hiver forsigtigt fremefter i katedret) efter tamponeringen, sikres katedret i de fremtrukne position med en ”klemme” foran tamponaden, brug lidt vat eller skumgummi, så ”klemmen” ikke genere. – det er ikke kønt at se på men effektivt.